OBU: Ordblindeundervisning

Med kurser i matematik og dansk får kursisterne opfrisket de kompetencer, de ikke bruger hver dag. Forud for kurset lavede Kursuscentret en screening af medarbejderne. Efter screeningen fik hver medarbejder en samtale med ledelsen for at finde ud af, hvilken undervisning der gav mening for den enkelte.

 

”Jeg har fået genopfrisket matematik og dansk: tillægsord, navneord, udgangsord og at plusse, gange og dividere. I starten var det nemt, for der gennemgik vi det, jeg allerede kan. Men i uge to blev jeg mere udfordret. Her kunne jeg selv vælge, hvad jeg ville arbejde med, og så fandt lærerne opgaver til os.”
 - Heinrich Vindt, lagerarbejder

Fordi kursisterne arbejder med opgaver, der er specielt udvalgt til dem, er kurset brugbart og har værdi lige med det samme.  

” Jeg har fået en masse materiale med hjem der gør, at jeg kan hjælpe mine børn med deres lektier. Jeg er lagerarbejder, og derfor bruger jeg ikke dansk og matematik til hverdag, men det giver værdi på hjemmefronten”.
- Heinrich Vindt, lagerarbejder

Jeg har arbejdet med Word og Excel. Jeg aner ingenting om computere, og jeg har faktisk lært en hel del. Det har aldrig interesseret mig før, men nu er jeg blevet helt vild med at sidde med e-mail for eksempel. Jeg er jo så gammel, at hvis jeg står selv i morgen, aner jeg ingenting. Men i løbet af den eneste uge har jeg lært lidt af det hele: hvordan man kommer på netbank og borger.dk. Det har jeg ikke selv gjort før.”
- Per Skov, lastvognschauffør