Årsafslutning og regnskabsforståelse

På to dage bliver du klædt på til at begå dig i regnskabsverdenen. Du får praktisk erfaring med årsafslutning og analyse og teoretisk forståelse for begreber og regnskabets struktur.

Årsafslutning og regnskabsforståelse er et todelt kursus, der klæder dig på til at gennemføre regnskabsanalyse, giver dig viden om væsentlige begreber og færdigheder til at håndtere virksomhedens årsafslutning.

Du skal vælge kurset, når du vil have:

  • forståelse for sammenhængen i regnskaber
  • indsigt i årsrapportens betydning for læsning af regnskabet
  • kompetencer til at foretage regnskabsanalyser på er rimeligt niveau
  • viden om afskrivningers betydning for regnskabet
  • viden til at formulere relevante spørgsmål til regnskabets ”varme punkter”
  • kort sagt evnerne til at begå dig, når der i virksomheden tales om regnskaber

Den første del af kurset har fokus på årsafslutning, hvor du kommer til at arbejde med arbejdsmetode og opstilling af rapporten. Her kommer du også til at dykke ned i skattemæssige reguleringer, afskrivninger og periodiseringer, som er centrale punkter for arbejdet med årsafslutning.  I den anden del af kurset analyserer vi årsafslutningen, og ser nærmere på begreber, regler, principper og regnskabets opbygning og indhold.

For at du får allermest glæde af kurset, er det en fordel at du har kendskab til bogføring og økonomistyring. Føler du dig ikke klædt på til det, er vores kursus i bogføring måske noget for dig.

Da kurset arbejder en del med regneark, er det desuden en fordel at have et grundlæggende kendskab til det.

Du kan Få 10 % rabat
Tilmeld tre fra samme virksomhed og få 10% rabat.

Brochure
Du kan læse mere om kurset her

Tilmelding
For at tilmelde dig kurset skal du sende en mail til Louise på loje@remove-this.campusvejle[dot]dk. Mailadressen er sikker, såfremt afsendermail også er sikker.