Resultatbudgettering

Et kursus til dig der vil have redskaber til resultatbudgettering. Du kommer hele vejen rundt om budgetteringen – fra budgettets karakteristik, budgettyper, effektiv budgettering samt kontrol og revision.

Du kommer også til at arbejde med budgettet i samspil med virksomhedens økonomi. For eksempel hvilke konsekvenser – positive som negative – ændringer i budgettet har for det overordnede resultat. Du vil også få et indblik i, hvordan du kan bruge resultatbudgettet som et redskab til at få et overblik over virksomhedens samlede situation.

Kurset henvender sig til kursister, der har et grundlæggende kendskab til bogføring og økonomistyring. Det er desuden en fordel at have et grundlæggende kendskab til regneark. Synes du, at du mangler kendskab til et af emnerne, kan du læse mere om et kursus i grundlæggende bogføring og mulighederne for at opdatere Excel i IT-flex.

Du skal vælge kurset, når du vil:

  • have erfaring med aktivitets- og kapacitetsbudgetter
  • have indsigt i, hvordan budgetændringer påvirker det overordnede resultat
  • lære at anvende budgetter til at skabe overblik, indblik og forståelse for virksomhedens situation

Brochure
Du kan læse mere om kurset her

Tilmelding
For at tilmelde dig kurset skal du sende en mail til Louise på loje@remove-this.campusvejle[dot]dk. Mailadressen er sikker, såfremt afsendermail også er sikker.