Hjem IT kurser IT-administrator Linjen IT-support

IT-support

Lær de avancerede funktioner i Word, Excel og Access.

 

Dit udbytte

Du lærer at vejlede i forbindelse med at anskaffe anvendelsesprogrammer. 

Du kan også mundtligt og skriftligt vejlede og instruere i almindelig og avanceret brug af anvendelsesprogrammer, ligesom du også lærer at tilpasse og integrere programmet med henblik på rationel og brugerorienteret kontorautomation og sagsbehandling.

Obligatorisk opgave
Der stilles en større, sammenhængende opgave. Opgaven er obligatorisk, dvs. den skal være løst og godkendt, inden du kan indstilles til eksamen.

Avanceret tekstbehandling Word 2016/365

Du lærer brugen af de avancerede funktioner. Du får viden, så du kan se mulighederne i brugen af de enkelte funktioner i en virksomhed.

Emner

Tabeller, sektioner, grafik, brevfletning, typografier samt at oprette skabeloner ved brug af formularfelter. Du lærer at indspille og tilrette forskellige typer af makroer og grundprincipperne i Visual Basic, så du kan opbygge dialogbokse til brug ved automatiseringsprocedurer.

Indspilning af makroer og oprettelse af egne dialogbokse ved brug af VBA (Visual Basic for Applications).

Avanceret regneark Excel 2016/365

Du lærer at opbygge både enkle og meget komplicerede, sammensatte modeller. Du lærer at opbygge skabeloner til brug for den enkelte ansatte eller for hele virksomheden. Du får kompetencer til regnearkets avancerede funktioner, fx pivot-tabeller, avancerede funktioner og formler.

Du lærer at lave simple makroer og opbygge dialogbokse til de enkelte modeller og skabeloner til brug ved automatiseringsprocedurer og brug af grundlæggende VBA (Visual Basic for Applications).

Avanceret database Acces 2016/365

Du designer formularer ud fra forespørgsler og udarbejder hoved- samt underformularer.

Du åbner andre formularer og udskriver rapporter automatisk.

Emner

Hændelsesegenskaber; lokale, automatisk genererede hændelsesprocedurer og menuer.

Du opnår kendskab til de forskellige handlinger i en makro og lærer at anvende disse som hændelsesprocedurer. Makroer til åbning/lukning af formularer, udskrivning af rapporter m.m. og til opstart af applikationen.

Du skriver avancerede forespørgsler og anvender indbyggede funktioner. Her vil du også blive introduceret til SQL, funktioner i forespørgsler og forespørgsler direkte fra formularer og forespørgsler til rapporter.

Kontakt os

Vi vil meget gerne hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til kursusindhold eller har brug for hjælp til at bestille et kursus. Du får nemt kontakt til os via telefon eller mail.

72 16 28 30
kurser@campusvejle.dk