Dit udbytte af styrk salget
Salgskurset giver dig inspiration, viden og værktøjer, der får afgørende betydning for din virksomheds resultater. På kurset lærer du, hvordan du gennem træning i salgs- og spørgeteknikker lukker handlen og sælger mere på samme tid.
Du skal vælge kurset, når du vil:
- Styrke salget og mersalget
- Forbedre dine salgsteknikker
- Udvikle din kommunikation
- Øge bundlinjen i virksomheden
- Styrke din forståelse for andres og egen adfærd
- Opnå tillid og sympati hos kunden ved at opbygge relationer
Det faglige indhold
Du får undervisning i effektive salgsteknikker og salgstiltag, der forbedrer virksomhedens salgstal, så I når budgettet. Du arbejder bl.a. med salgets faser, kommunikation, kropssprog og salgs- og forhandlingsteknikker. Du lærer at gå på salgstrappen, sætte dig ind i kundens måde at tænke på, opbygge en målrettet salgskampagne og får færdigheder inden for salgsteknik og mersalg.
Undervisningsform
Kurset varierer mellem undervisning og praktiske øvelser. Dine egne praktiske erfaringer er vigtige.
Du kan glæde dig til et forløb fyldt med energi og praktiske øvelser.